101 kunstnere 2023/2024

 

Kvindekroppen er ofte blevet hyldet i kunsten. Men som regel er det den urealistisk perfekte krop, der er blevet fremstillet, antageligt for at tilfredsstille den mandlige beskuer. Jeg vil hellere tilfredsstille den kvindelige beskuers selvtillid.

 

Jeg prøver at udfordre det klassiske skønhedsideal ved at fremstille kroppen som mere eller mindre deforme og amputerede lemmer. Kroppene befinder sig i et univers af bakterielignende formationer. Det lyder voldsomt og er heller ikke det, vi normalt forbinder med skønhed. Bakterier opfattes ofte som farlige og uønskede, selvom de er grundlaget for alt liv, det, som alt levende har tilfælles.

 

I mine værker fremstiller jeg det, vi kulturelt har opfattet som frastødende, i en anden kontekst. Det er bløde, organiske former. Svævende i et lyst rum omgivet af pastelfarver. Det fysiske, kødelige bliver transformeret. Men det handler ikke kun om den fysiske skønhed.

 

Forventninger om altid at skulle være i overskud og balance kan få os til at tage afstand fra følelser som vrede, utilstrækkelighed, underskud. I mine motiver prøver jeg at give det 'grimme' samme værdi som det 'smukke', så det accepteres som en helhed i stedet for dualiteter.

 

På værket "Reopening" er en frodig krop dækket af skønhedspletter. Kroppen, uden ben, hænder og ansigt, svæver på en himmelblå baggrund. En mørk blå væske flyder ud af skødet. En brun taleboble vælter ud af munden på en maske. Efter at have været isoleret kommer alle behovene væltende ud som en tsunami. En følelse af at være for meget efter at have været for lidt.

 

I værket ”Change is stable” ses en deform rund krop, der på samme tid synes at blive centrifugeret og at være et trygt fokuspunkt. Alting er hele tiden i forandring. Det kan man være sikker på.

 

”Union of reluctance” viser to kroppe, der på samme tid er viklet ind i hinanden og adskilt. De er modpoler og en helhed og alt det, der opstår midt imellem liv og kød.

 

I vores søgen efter at definere, hvem vi er, har vi ofte fokus på det, vi absolut ikke er. Det kan skabe en dikotomi, der leder til polarisering. Bevidst eller ubevidst søger vi evidens for, at vores egen opfattelse er sandheden. I vores informationssamfund vil man altid kunne finde påstande, der bekræfter en hvilken som helst teori, vi 'føler' er den rigtige.

Jeg har brug for at arbejde med det, der frastøder os, og det, der binder os sammen.