Artikel i Kunstavisen af Connie Boe Boss

KUNSTAVISEN 092021

 

Det kødelige ... eller realitetens æstetik

Hvorfor er fed eller slap grimt?

Af Connie Boe Boss connie@familienboss.dk

 

Kunstneren Lea Sonne (1976) maler amorfe skikkelser eller dele af kvinde kroppe i et fordrejet, surrealistisk univers. Kvinden mangler hoved eller ben, men har oftest mave, skød og bryster i behold, hvis altså legemsdelene overhovedet er synlige, og ikke mere fantaseres frem, når vi ser på malerierne. Kødelige er de, og arbejdet med huden er bare i orden rent teknisk.

 

Skønhedens og grimhedens dikotomi

 

Lea Sonne ved om nogen noget om skønhed. Hun har arbejdet som makeup artist på filmproduktioner, musik-videoer, reklamer osv. I 15 år Og har her oplevet, hvordan virkeligheden ser ud når den "sætter sig i stolen" og hvordan den ser ud i re-toucheret glamourudgave

Og det blev hun træt af og helliger sig nu maleriet på fuld tid.

 

Kvinden

 

Det har været en intuitiv proces at nå det nuværende udtryk. Den grundlæggende idé er, hvor perfekt man skal være som kvinde. Hun sætter noget muteret, parteret, grimt eller frastødende ind i det pastelfarvede "kvindelige" univers. At male fede kvinder (og fed

må man jo ikke være i vores vestlige samfund) udfordrer det konventionelle og dyrker ækelhedens æstetik. Kvinderne er både tiltrækkende og ulækre, og bryder også normen om, at tykke kvinder ikke må byde sig til og slænge sig "for åbent kamera". Derfor synes Lea det er superfedt, at der er nye toner på vej, hvor unge kvinder på instagram viser sig frem, selv om de er meget tykke og forkerte i forhold til gængse idealer. Hun er træt af det normative kropstyranni.

 

Polariseringen i tiden

 

Noget, Lea også reagerer på, er at verden er så sort/hvid og at vi diskuterer i modsætninger og har så lidt øre for hinanden. Hun vil gerne arbejde med godt/skidt. grimt/smukt og prøve at bløde dikotomierne op, lige nu visuelt med kroppen i fokus, men hun har gang i et projekt med svampe, hvor hun vil dyrke forrådnelse som baggrund for sine amorfe former-, fordi hun ser os som en del af samme økosystem. Vi er bare lavet af mug og bakterier alle sammen, så lad være at dyrke polariseringen og dine små fysiske fejl. Verden er større, vildere, bedre og det hele hænger sammen.

 

Blackest  black

 

Lea Sonne burger en bestemt farve, der hedder blackest black, som er den mest lysabsorberende sorte farve i verden. Det får den til at virke mat og giver et fantastisk modspil til de kødfarvede kvindekropsdele. I overført betydning tænker jeg, at Lea også er en kunstner, der tør erkende, føle og leve efter at mørket og det grimme findes, at det indimellem absorberer alt lys, men at det også giver et interessant modspil til den mere pastellede verden.

Følg Lea Sonne på www.Leasonneart.com og instagram: @lea sonne art